Da vi var til SXSW i Austin faldt mine kolleger og jeg over sådan nogle dødsmarte små makro-objektiver, som er lige til at clipse på ens iPhone. Man bruger kameraet i sin iPhone, som man plejer, forskellen er bare, at man nu kan tage nogle virkelig lækre close-ups. Perfekt til at skabe visuel content.
Faktisk giver macro-objektivet dig mulighed for at tage virkelig “nære” nærbilleder. Billederne nedenfor er alle taget med det 3-i-en macro-objektiv, som jeg købte.
3 gange macro i ét
Objektivet består af tre dele, så man kan tage billeder på sin iPhone 5 eller 5s i henholdsvis:
- 7 x macro
- 14 x macro
- 21 x macro
Med 21 x macro kan man tage close-ups, der viser fibrene i stoffet, støvet på bordet og porerne i huden. Prøv engang at se panodilen på billedet nedenfor.
Kreative muligheder
Macro-objektivet kostede ikke mere end 70 $, hvilket svarer til ca. 380 kr. Det synes jeg er en ganske lille sum, for førhen brugte jeg altid mit store digitale spejlreflekskamera, når jeg skulle tage nærbilleder, mens jeg nu kan klare det med min iPhone. Dermed ikke sagt, at jeg ikke har tænkt mig at bruge mit spejlrefleks mere, for det har jeg, men det lille Olloclip objektiv er nemmere lige at tage med sig og betyder, at kameraet i min iPhone bliver til lidt mere end blot et telefonkamera.
For mig at se giver macro-objektivet mulighed for mere hverdags-kreativitet. Jeg tror på, at når tingene bliver gjort nemme for os, så bruger vi det også mere. Jeg har i hvert fald leget temmelig meget med at tage close-ups af alverden ting, og har fundet stor fornøjelse i det. Jeg ser masser af muligheder i at tage nogle lækre billeder til bloggen her, til at skabe unik, visuel content, til undervisningsbrug og til i det hele taget til at lege og være kreativ.
Måske er det noget for dig?
Findes den i en version til iPhone 4? Eller er kameraet ikke godt nok i den til det?
Hej Brian
Den findes også i en version til iPhone 4, men den kan ikke overføres til en iPhone 5, hvis du skifter
Mange hilsner Trine