Hvad har content marketing og skønlitteratur med hinanden at gøre, tænker du måske? Umiddelbart virker det som om, de to begreber ligger langt fra hinanden, men min påstand er, at de har en hel del med hinanden at gøre, og at alle, der arbejder med content, kan blive bedre content creators ved at bruge den rigdom, der ligger i fiktionen – både i bøger og på film.

Hvad er det, litteraturen kan?

Først og fremmest indeholder fiktionen den gode historie og giver i mange tilfælde også opskriften på, hvad der udgør en god historie. En god historie er spændende, den indeholder konflikter og vanskeligheder, den er en kilde til viden og oplevelser, til udvikling og uddannelse. Men den gode historie viser ofte også en ny vinkel på verden. Den kan give menneskelig indsigt og gøre os klogere.

Den gode historie findes i skønlitteraturen

Vi identificerer os med den gode historie

I forhold til content marketing er der mange elementer fra den gode historie, som kan overføres direkte, men en af de vigtigste er, at vi som læsere identificerer os med fortællingen. Det gør vi ikke med reklamer og annoncering på samme måde. Historien kan nemlig fange os, tryllebinde os og drage os ind og, ikke mindst, give os et spejl, som vi kan kigge i og dermed blive bedre i stand til at forholde os til os selv.

Det handler dog ikke kun om storytelling, altså det at benytte historiefortællingens elementer til at fremme et budskab, men også om at tænke en kernehistorie ind som forretnings- og kommunikationsmodel. For har du som virksomhed en historie, brugerne kan identificere sig med, har du mulighed for at inddrage dem i dit brand. Gode historier kan motivere din bruger, hvis de giver mening. Og det skal nemlig give mening for brugeren, før han eller hun gider at involvere sig.

Bøger og content

Gode historier bliver delt i sociale netværk

Ifølge Seth Godin er historier nemmere at dele, fordi vi kan huske dem, og derved lettere fortælle videre. Brugere fortæller ikke dit produkts fordele videre, nej, de fortæller historier om dit produkts fordele videre. Derfor handler det selvfølgelig om at skabe historier, der er nemme at dele, som giver mening for brugeren og som benytter historiefortællingens elementer til at drage brugeren ind.

Skønlitteraturen kan mere end at levere gode historier

Skønlitteraturen bruger et billedsprog, som tekstforfattere i den grad kan drage nytte af. Når vi virkelig skal nå andre mennesker via skriften, er det vigtigt, at vi formår at skabe tankebilleder og konkrete forestillinger hos modtageren. Og det gør vi, når vi benytter et sprog, som er billedskabende.

Stilistiske virkemidler, rytme, musik og samsansning – skønlitteraturen kan bidrage med rigtig meget. Litteraturen taler til mennesket, og content handler om kommunikation mellem mennesker uden salgsbudskaber. Hvad er så mere oplagt end at lære fra det, der har virket i flere hundrede år?

 

 


3 thoughts on “Content marketing og skønlitteratur

  1. Pingback: Content | Pearltrees

  2. Hej Trine

    God sammenligning mellem skønlitteratur og Content Marketing. Alle vil jo gerne høre den gode historie!

    Hvis jeg må tilføje en sammenligning, så er det at man bør tænke i at versionere den gode historier til alle de medier, som målgruppen bruger. Lidt som Harry Potter der både er bøger, film, legetøj, online universer og konferencer. Hvis du har en historie, så kan den tilpasses Twitter, LinkedIn, Facebook. Den kan visualiseres på Instagram eller Pinterest. Du kan tale om den på podcast og i et webinar. Man kan blive ved :)

    Tak for at du deler tanker om Content Marketing :)

    • Hej Eric

      Tak for dine input :-)

      Og jeg giver dig helt ret, den gode historie skal versioneres til mediet/platformen.

      Samtidigt tænker jeg også, at det er enormt vigtigt, at man ikke blot spreder den samme historie på alle medier, men varierer den eller lader brugerne dele historien for en.

      Jeg håber, du kan bruge mine (skønlitterære) tanker til noget :-) og at du har lyst til at følge med.

      /Trine

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>