”Of course it’s true, but it may not have happened.”

Dette citat, som stammer fra forfatteren Patricia Polaccis bedstemor, refererer til fortællingens fundamentale kraft til at konstruere og strukturere menneskets erfaringer, oplevelser og læring.

Og for mig understreger citatet netop essensen af, hvad fortællinger gør ved og for os mennesker: De forsøger altid at sige en form for sandhed, og vi mennesker forsøger altid at finde en (vores egen) sandhed i fortolkningen af de fortællinger, som omgiver os på alle niveauer af vores liv.

Fortællingens organiserende kraft

Homo narrans

I en narrativ optik er fortællinger både det, der gør os til mennesker og det, der binder os sammen som mennesker. Vi bruger den narrative konstruktion, altså vores historier og fortællinger, til at forklare vores erfaringshorisont. Og ud fra denne konstruktion formes vores levede liv og forstås som en fortælling, og når vi går bort, eksisterer vi stadig i kraft af de fortællinger, som andre konstruerer om os.

Homo narrans, det fortællende menneske, er både mennesket, der fortæller og bliver fortalt, og mennesket, som skaber sin identitet gennem fortællinger.

Fortællinger gør os empatiske

Nyere forskning viser, at udskillelse af hormonet oxytocin udløser empatiske følelser hos mennesket, og det er netop denne indfølingsevne, dét at kunne forstå og indleve sig i hinanden, der forbinder os som mennesker. Undersøgelser i forbindelse med forskningen inden for oxytocin konkluderer endvidere, at fortællinger – og særligt persondrevne fortællinger – stimulerer udskillelsen af oxytocin.

Det betyder, at når vi fx læser en bog, hvor vi følger en hovedperson eller ser en god film, som vi kan leve os ind i, reagerer vores hjerne på det, vi læser eller ser, og kroppen udskiller oxytocin. Vi bliver simpelthen mere empatiske mennesker, når vi læser eller indtager historier på andre måder.

Dette betyder reelt, at fortællinger bringer os mennesker tættere på hinanden, forbinder, fordi de fremkalder velmenende følelser over for andre mennesker og dermed også lader os lære af andres erfaringer. Fortællingen bliver i denne forstand det medium eller den narrative struktur, som foranlediger, at vi kan identificere os med andre og den erfaring, de videregiver.

Fortællingens organiserende form er en kognitiv struktur

Det må betyde, at der i selve fortællingens struktur ligger en kognitiv struktur, som bl.a. Jerome Bruner, amerikansk psykolog og fortaler for narrativ læringsteori, har påpeget, idet vi også selv fortæller fortællinger og dermed formidler vores egne erfaringer og erkendelser både til os selv og andre i en organiseret form, som ikke blot giver en strukturel mening, men også synergetisk sørger for, at det formidlede modtages bedst muligt, fordi selve måden, det fortælles på, stimulerer menneskets empatiske følelser og indlevelsesevne.

Vi fascineres simpelthen af fortællinger, hvis plot fremkalder et narrativt begær og virker dragende på os, og hvis personer, vi kan identificere os med. Med andre ord kan man sige, at vi berøres eller bevæges af fortællinger, og at de i den forstand flytter os mentalt. Læring handler i høj grad om at flytte sig, vikle sig ud, og derfor må der unægteligt være en sammenhæng mellem narrativitet og læring, mellem en fortælling, der folder sig ud og et menneske, der foldes ud.

Fortællingens organiserende kraft har overlevet al evolution og udvikling gennem tiden. Den er lige så vigtig i dag som for 5000 år siden. Det fortæller os noget om, hvor vigtige historier er i vores liv. Ikke blot for hver af os som enkeltpersoner, men i historiernes sammenbindende kraft og empatifremkaldelse. Historiefortællingens struktur er i virkeligheden verdens bedste kommunikationsform og et menneskeligt mirakelmiddel, der er i stand til at forene os og lade os føle for hinanden.


Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>