Content marketing som markedsføringsstrategi opstod i takt med en stigende mangel på opmærksomhed fra forbrugerne. I stedet for at tiltrække opmærksomheden, handler content marketing om at give opmærksomhed ved at skabe content, der opleves som attraktivt og værdifuldt af forbrugerne.

Content curation kunne vi kalde næste naturlige step inden for content marketing. For i takt med at alle i dag uploader lækkert content på nettet, nærmer mængden af content sig exabytes, og man skønner, at inden 2016 vil mængden af content på nettet være fordoblet. Det skyldes bl.a. at vi alle er content creators i dag, og flere og flere mennesker får adgang til bredbånd.

Content curation handler derfor om at samle cremen af det gode content inden for at bestemt interesseområde på en måde, som giver mening for brugeren.

Content curation

Web content  samlet i en meningsfuld informationsstrøm

Alle brugere kender til information overload. Der er så meget derude, og det kan være svært at finde og selektere relevant indhold. En hurtig søgning på Google vil lynhurtigt diske op med diverse journalistiske artikler, websider, encyklopædiske indholdssider og ekspertviden fra hele verden. Men det kan være svært for brugeren at finde ud af, hvad der er brugbart og relevant. ja faktisk kunne man argumentere for, at det at søge blandt millioner af mulige søgeresultater kan være lidt lige som at lede efter en nål i en høstak. Mennesker, som ved noget om et givent emne, kan derimod filtrere mængden af information og udvælge det bedste og dele. Og netop når informationsmængderne bliver filtreret, udvalgt, beriget og delt, giver det mening for brugeren.

Content curation giver værdi, fordi brugeren:

  • får lettere adgang til relevant content
  • oplever, at fragmenteret content bliver samlet og gjort sammenhængende
  • får content som er beriget med en kontekst (skabt af kuratoren)
  • bliver mødt i sin egen interessegraf i skæringspunktet mellem social opdagelse og relevante søgeresultater

Kuratering af indhold giver mening, fordi brugerne i dag har større tillid til mennesker, som henviser til relevant indhold end til søgemaskinerne visning af indholdsresultater.

Beriget content

Et vigtigt element i content curation er at skabe en kontekst til det content, du samler ind og deler. Konteksten handler om at sætte indholdet i en sammenhæng og berige det ved at tilføre dine egne kommentarer, argumenter, refleksioner osv. over det content, du sætter sammen. Dermed skaber du ekstra værdi og mening til indholdet og krydrer det med din troværdighed.

Hvem skaber det bedste content?

I dag oplever vi et kapløb om at skabe godt og relevant content. Vi kigger hele tiden på konkurrenterne og ser, hvad de lskaber af indhold og ved, at vi hele tiden skal gøre bedre. Derfor er content curation en virkelig god mulighed for at give brugerne værdifuld content uden, at du skal skabe det hele selv. Men tag ikke fejl, content curation handler ikke om at spare tid, for det tager tid at samle, berige og dele content, men om at give brugerne noget, de oplever som relevant.

 


A little more about Trine Ellegaard...


Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>