Hypertelling

Omdrejningspunktet i content marketing er historiefortællingen. Via den content, du producerer, fortæller du den sande historie om din virksomhed, dit produkt eller din ydelse. Og det er netop den sande historie, der bedre end nogen annonce eller salgstale får forbrugeren til at identificere sig med din virksomhed, det du sælger, og hvorfor du gør det.

Når jeg skriver ”hvorfor du gør det”, er det selvfølgelig, fordi det er WHY’et eller hvorfor’et, der er udgangspunktet for de historier, du fortæller. Det er WHY’et, kunden kan identificere sig med, som får det hele til at give mening, og som også er inspirationskilden til dine historier.

For WHY’et er nemlig det, der skaber forbindelser mellem mennesker. Alt det andet er blot ting og begreber, mens hvorfor’et er følelser, mening og relationer.

Historier binder mennesker sammen

Relationer er noget, alle virksomheder, der arbejder med content marketing, stræber efter, for det er her salget og loyaliten opstår. Dér, hvor forbrugeren køber, fordi hun føler sig tryg og i det rette selskab. Og dér, hvor forbrugeren fortæller om sin købsoplevelse til andre.

Historier binder mennesker sammen – det er velkendt. Men også sandt.

Den gode nyhed er, at vi i dag har meget bedre mulighed for at fortælle historier – på mange platforme og i mange formater. Og samtidig har vi i dag mulighed for at gøre historiefortællingen aktiv og involvere brugeren i den. Og hvilken historie fungerer bedre end den, hvor modtageren selv er med til at skabe den?

Hypertelling

Det er her begrebet hypertelling kommer ind i billedet. Udtrykket er fanget af Eric Solomon, som arbejder i Google Zoo – Googles YouTube-afdeling – og viser tydeligt, hvordan vi i dag er nødt til at tænke storytelling anderledes, fordi verden har forandret sig. Forbrugerne er ikke længere passive modtagere, de gider ikke reklamer, de vil være medproducenter, og internettets udvikling/ sociale medier har åbnet op for masser af nye muligheder, som brugerne griber. Privat og kommerciel kommunikation smelter i den grad sammen, og derfor bliver forbrugerne enten bevidst eller ubevidst medproducenter af de historier, som virksomhederne initierer.

Hypertelling er derfor en mere dynamisk fortælleform end den klassiske storytelling. Den opstår netop i sammenhæng med brugerne, som bliver medskabere af fortællingen. Hypertelling betyder altså, at kontrollen delvis overlades til brugerne derude, hvilket til gengæld ofte får historien til at leve længere.

Her er et par eksempler på hypertelling:

Memes er gode eksempler på hypertelling. Ofte er memes knyttet op på populærkulturen og afspejler derfor et fælles interesseområde.

Et godt eksempel er The Most Interesting Man in the World, der startede som en kampagne for øl, men endte med at blive et meme, der stadig florerer på nettet. Nu er det brugerne, der kreerer memes med den amerikanske skuespiller Jonathan Goldsmith og nye sjove fraser. Senere har Vitamin Water parodieret kampagnen i form af The Most Ridiculous Man in the World, hvorved historien selvfølgelig får nyt liv.

Meme

Et andet eksempel er det britiske hygiejnebindsfirma Bodyform, som i 2012 greb chancen for at skabe en dynamisk historie sammen med brugerne, da en forurettet mand, Richard Neill, skrev på Bodyforms Facebook-side, at han følte sig bedraget af de reklamer fra Bodyform, som han var vokset op med.

Inden for en uge gav Bodyform manden svar – i form af en video, hvor (til lejligheden opfundet) CEO Caroline Williams forklarer de barske realiteter omkring kvinder og menstruation. På denne måde griber Bodyform den dialog, som allerede er blevet skabt omkring menstruation og fører den videre.

Masser af mennesker deltog i historien i form af likes, delinger og kommentarer, hvilket også er med til at sprede og differentiere historien.

Hypertelling opstår ofte spontant

Der findes talrige eksempler på hypertelling på nettet, og der er ingen tvivl om, at makedsføring og kommunikation i fremtiden kommer til at kredse meget mere om at skabe dynamiske og brugerinvolverende hyperfortællinger – lige som tv-mediet også gør nu, fx med fredagsunderholdningsprogrammet, Versus, hvor seerne er med til at skabe historien.

Hypertelling har noget spontanitet over sig, det handler om at gribe de gode historier eller samtaler, der hele tiden dukker op og spinde videre på dem i en anden kontekst. Det kan måske hjælpe virksomheder til at udnytte de kanaler, de rent faktisk har til rådighed endnu bedre og dermed skabe mere varieret og inddragende content.

Har du gode eksempler på hypertelling, så del gerne i kommentarfeltet.


Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>