Den bedste læseoplevelse for mig er så absolut, når jeg glemmer tid og sted og bare “forsvinder” ind i den udvidede verden, romanen er. Jeg nærmest slugte Jeg nægter af Per Petterson og glemte alt omkring mig. Per Petterson mestrer virkelig skrivekunsten, for han forstår at skrive ligetil, hverdagsagtigt og letlæseligt samtidig med, at teksten indeholder flere lag. Hvis ikke du allerede har læst Jeg nægter eller andre af Pettersons romaner, så kom i gang med det samme – du vil ikke fortryde.

Det bedste ved Jeg nægter:

  • Romanens opbygning med adskillige fortællere i både 1. person og 3. person
  • Sproget, der synes norsk, selv om bogen læses på dansk
  • Romanens subtile lag – alt det, der ikke bliver fortalt

Det værste ved Jeg nægter:

  • Bogen ender alt for hurtigt – jeg vil have mere
  • Jeg ville gerne have haft mødrenes historie også

Per Pettersons nye roman Jeg nægter

September 2006

Bogen åbner op med, at Tommy og Jim møder hinanden tilfældigt en tidlig morgen i september 2006 på broen over til Ulvøya i Oslo. De to barndomsvenner har ikke set hinanden i 35 år, så vi forstår, at dette møde må være skæbnesvangert på en eller anden måde. De er da også lige ved at mødes igen denne dag, og måske ville det hele have endt anderledes, hvis de havde.

Vi følger Tommy og Jim resten af dette døgn, mens fortidens hændelser flettes ind i nutidens handlingsforløb. Tommy har haft en hård barndom med en far, der bankede ham og hans søskende, og med en mor, der forlod familien, mens børnene endnu var små. Jim har til gengæld haft en fredelig barndom alene sammen med sin kristne mor.

Jim har altid været Tommys livline, og de to har været hinandens bedste venner, så længe de kan huske. Lige indtil en dag, hvor tingene begynder at vende, og den ellers så velfungerende Jim får brug for Tommy. Jeg vil ikke afsløre mere af handlingen her.

Jeg nægter er titlen på Per Pettersons nye roman

Det subtile sprog

Det er vanvittigt dejligt at læse Jeg nægter, og jeg tror, det i høj grad skyldes sproget, som på én gang er letlæseligt, dagligdags talesprogsagtigt og samtidigt subtilt, mens det rummer flere lag og betydninger. Der er mange ting, der ikke bliver sagt. Og der er meget, der bliver sagt i det, der bliver sagt. Som fx i dette centrale citat:

“Jeg blev så modløs. Jeg vejede to hundrede kilo, jeg blev trukket ned mod gulvet, en voldsom kraft tog fat i mig og halede mig ned. Hvad skal jeg gøre, tænkte jeg. Jeg lader stå til, tænkte jeg.”

En roman er ikke bare en bog, man læser. Den er et stykke fiktivt liv, som man som læser skal kunne blive ved med at udforske og søge svar i. Og derfor må der også nødvendigvis være flere lag i en bog, man som læser kan gå til, når man er klar. Ikke nødvendigvis for at læse igen, men bare gennemgå i tankerne.

Per Pettersons bog

Romanens opbygning

Fortid og nutid flettes sammen i romanen, som fortælles af adskillige stemmer, bl.a. Tommy, Jim, Siri (Tommys søster) og Jonsen, som Tommy bor hos i teenageårene. Det giver en historie, som fortælles i flere perspektiver. Hvad den ene ikke ved, ved den anden. Det bliver en nuanceret historie, som viser hvor kompleks både menneskelivet er og de relationer, vi opbygger med hinanden.

Dele af historien fortælles i 3. person, som tilfører bogen en mere neutral, faktuel stemme. Det kan lyde som en hel kakofoni af stemmer, som kæmper om at komme til, men sådan opleves det ikke som læser. Tværtimod skaber det variation og spænding.

God læsning til efterårsferien

Mangler du læsestof til efterårsferien, kan jeg klart anbefale Per Pettersons Jeg nægter. Jeg er meget begejstret for bogen og er vist ikke den eneste, hvis man ser på anmelderlisten. God læselyst!


A little more about Trine Ellegaard...


Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>