Denne novellesamling af islandske Gyrðir Elíasson læser jeg igen og igen. Mellem træerne indeholder 47 noveller, som i 2011 vandt Nordisk Råds Litteraturpris, og det kan jeg godt forstå.

Det bedste ved Mellem Træerne:

  • Stemningen i novellerne – af uhygge, mørke, fornemmelser, at blive betragtet
  • Den islandske natur, som fylder meget i novellerne
  • Sproget – vidunderligt, ligetil og samtidigt insisterende

Det værste ved Mellem Træerne:

  • Man bliver afhængig af den
  • Man kan komme i en mærkelig sindsstemning efter end læsning

Mellem træerne af Gyrdir Eliasson

Nordisk magi

Novellerne indeholder nærmest en særlig form for nordisk magisk realisme, som kommer til at virke helt naturlig i novellerne, men også befriende. Som om, fortællingerne går ud over sig selv og overskrider grænser. Og læseren inviteres med. Her er en lille bid:

“Jeg blev siddende dér i lang tid, bemærkelsesværdigt lang tid i forhold til, at jeg overhovedet ikke vidste, hvad jeg bestilte i dette hus, og da jeg så op på vinduet, var det så påfaldende mørkt, at jeg knap kunne se træerne udenfor. Det forekom mig, at glasset i dette vindue var hvælvet ligesom et øje.”

Fortælling på flere planer

Min yndlingsnovelle i samlingen er Hus nr. 451. Novellen handler om et forladt nabohus, som fortælleren drages mod. Vi befinder os i 2072, hvor alle har 200″ fladskærme og ingen skriver mere – det er gammeldags – med undtagelse af fortælleren. Huset ved siden af er bygget i 2010, men er blevet forladt få år efter. Subtilt aner vi, at der er sket noget. Ingen lader til at vide noget om dem, der har boet i huset, hvorfor og hvornår de har forladt det.

En aften aner fortælleren et lysglimt bag et af de gamle lærredsgardiner ovre i huset og han drages derover. Han ønsker sig tilbage til år 2012, og på mærkværdigvis sker der en slags tidsrejse, da han går op ad trappen til huset. Han hører stemmer og føler sig næsten hjemme og efter en indskydelse, trækker han en nøgle frem fra sin bukselomme, som passer til nøglehullet i døren …

Jeg skal ikke afsløre mere, men hellere dvæle lidt ved, hvad det er, der virker så tiltalende på mig som læser. Først og fremmest drager det mig, når der foregår noget på to planer i en historie. På realplanet handler historien om det forladte hus og tidsrejsen, men på billedplanet handler novellen i virkeligheden om det at skrive. Det giver mig som læser noget at arbejde med rent tankemæssigt, og den udfordring er med til at fastholde mig i læsningen.

Mellem træerne er en islandsk novellesamling

En produktiv forfatter

Gyrðir Elíasson har skrevet meget mere end novellesamlingen Mellem træerne. Han har udgivet intet mindre end 13 digtsamlinger, ni novellesamlinger og fire romaner. Hvis du ikke tidligere har læst noget af denne fænomenale islandske forfatter, så skynd dig at komme i gang.

Novellesamlingen Mellem træerne var også nomineret til den prestigiøse irske Frank O’Connor International Short Story Prize.


A little more about Trine Ellegaard...


Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>