Magisk bogBøger er levende væsener. De lever og ånder og har deres eget liv, og hver gang vi læser en bog, ekspanderer vores verden, og vi bliver klogere på os selv, vores omgivelser og livet som sådan. Jeg elsker bøger og litteratur og det, litteraturen gør ved os som mennesker. Ja, jeg tror faktisk, jeg kan sige, at litteraturen har reddet mig op til flere gange i mit liv.

Passionen dækker også over den fysiske stoflighed ved en bog, fornemmelsen af siderne, der vendes og duften af papir. Det at læse en bog, fremkalder ved mig også lysten til at skrive, jeg bliver inspireret, og jeg lægger altid mærke til de små detaljer i en bog, der taler særligt til mig. Det kan være en beskrivelse, der er så formfuldendt, at jeg levende kan se det der bliver beskrevet for mig; det kan være en kontrast, der får mig til at forstå vægten af det, der står skrevet, og som får mig til at forstå, hvor vigtigt netop dette lille tekststykke er, fordi det bliver sat i relief. Eller det kan være en sætning som vasen lå der i himmelblå stykker, der rent sprogligt og stilistisk giver ekstra slagkraft til indholdet, budskabet, blot fordi det ikke er vasen, der er blå, men resterne af den.

Skriften er magi

For skriften kan være magisk. Den er det ikke altid, men når den er det, så rammer den os med en så overvældende kraft, som vi sjældent møder andre steder. Vi drages af den gode historie, og vi kan forsvinde ind i den og finde en alternativ verden, der gør vores egen lettere at forstå. Vi kan bruge skønlitteraturen til SÅ meget og lære af den.

Bogstak

Content og skønlitteratur

Til daglig arbejder jeg med digital kommunikation, content marketing og kommerciel skrivekunst, og jeg trækker i den grad på skønlitteraturen, både når jeg selv producerer tekster, billeder og videoer, men også når jeg underviser i det. Her på bloggen kan du følge mine tanker omkring bøger, litteratur, og hvordan vi kan blive bedre til at skabe godt content ved at skele til den litterære verden. Jeg tror på, at skønlitteraturen kan gøre tekstforfattere, marketingmedarbejdere og kommunikationsfolk til bedre skribenter og formidlere.


Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>