Jeg har tidligere kæmpet bravt mod min egen perfektionisme, når jeg skulle skrive. Jeg har oplevet at sidde med med en hvid skærm foran mig, fuldstændig paralyseret af angst for, at det skrevne ikke skulle blive godt nok – at det ville blive vejet, bedømt og vurderet af andre – og derefter kasseret.

Nogle gange kan det at skrive føles som en overvældende opgave. Det behøver ikke at være, fordi det er en stor opgave eller en speciel svær opgave. Men det kan være en uoverkommelig opgave, hvis perfektionismen har overtaget roret og styrer mod bølger, som man ikke er sikker på, man kan klare.

Skrivning er menneskelig – ikke perfekt

Jeg tror, de fleste skribenter og forfattere (og kunstnere i det hele taget) sætter høje krav til deres tekster og værker, og indimellem kan det betyde, at de kommer til at stå stille. Fastfrosset. Paralyseret.

Men at skrive er bevægelse, og kunst er menneskelig og ikke perfekt. Det har taget mig lang tid at indse (og jeg er ikke sikker op, at jeg helt er der endnu), men det hjælper mig at fokusere på, at det at skrive, er en menneskelig handling, som afspejler det skabende individ. Og, hvis jeg gør det, så godt jeg kan, skridt for skridt på det pågældende tidspunkt, så putter jeg dét ind i teksten, jeg kan, og som gør teksten på én gang både menneskelig og unik. Nogen siger, at perfektionisme ikke findes!

Bird by Bird

En forfatter, som har inspireret mig meget, er Anne Lamott. Hun har bl.a. skrevet bogen Bird by Bird – Some Instructions on Writing and Life, hvor hun kommer ind på, hvordan perfektionismen kan dræbe din kreativitet.

Citat af Anne Lamotte om perfektionisme

Anne Lamott har en dejlig anekdote, som gør perfektionismen helt jordnær. Den handler om hendes yngre bror, der for 30 år siden sidder med en opgave om fugle, som han han har haft tre måneder til at skrive, men først er gået i gang med aftenen før, han skal aflevere den. Han er 10 år og fuldstændig overvældet af opgaven. Ved køkkenbordet ligger opslagsværker om fugle, hans skrivehæfte, blyanter osv. Intet er åbnet, for han er paralyseret af omfanget af opgaven. Så kommer hans far og sætter sig ned ved siden af ham, tager armen rundt om ham og siger: “Bird by bird, buddy. Just take it bird by bird.”

Bird by bird - om perfektionisme

Selv et blogindlæg kan føles som en enorm opgave en gang i mellem, men farens råd i denne anekdote bryder opgaven ned i overkommelige bidder og levner ikke plads til perfektionisme. Rådet handler om at tage en ting ad gangen, bevæge sig frem skridt for skridt. Og det, synes jeg, er et fantastisk brugbart råd på trods af dets banalitet.

At skrive er kaos og uorden

At skrive handler altså ikke om perfektionisme, men om om at udforske og lære at lægge mærke til og kommunikere det, der foregår omkring os – uanset om det er kommerciel eller kunstnerisk skrivning. En af Anne Lamotts pointer er, at da vi var børn søgte vi mod rod, uorden og kaos for at finde ud af, hvem vi selv var og hvorfor vi var, og det kan vi overføre til, når vi skriver som voksne. Det er ofte i kaos, konflikt, rod, at vi bliver klogere.

Et par gode råd til at smide perfektionismen over bord

Når perfektionismen er ved at overtage roret i din skriveproces, så puf den væk ved at:

  • tænke skrivning som ikke-perfektionistisk, men menneskelig (og mennesker er fulde af fejl og mangler)
  • fokusere på én ting ad gangen og læg den perfektioniske energi i kun den ene ting
  • undgå at skabe konkurrence mellem højre og venstre hjernehalvdel ved at forsøge at være både kreativ og analytisk på én gang. Skift mellem processerne og lad din højre hjernehalvdel blive færdig, før du lader den venstre tage over. Det betyder skrivning for sig og revidering for sig.
  • skrive hver dag
  • acceptere, hvor du er lige nu og lade være med at tage dig selv alt for seriøs

Da jeg lærte at slappe af, blev jeg også bedre til at skrive – er jeg fuldstændig overbevist om … Jeg er et menneske, og du har sikkert allerede fundet flere fejl i denne tekst, men hvad betyder det? Hvis jeg skulle skrive perfekt og sætte alt for høje standarder for mig selv, så ville dette blogindlæg slet ikke eksistere og skærmen stadig være angstprovokerende hvid.

Er du perfektionist? Og hvordan arbejder du med at overvinde perfektionistiske tendenser, når du skriver? Del gerne dine gode råd til at overvinde perfektionisme i kommentarfeltet.


A little more about Trine Ellegaard...


2 thoughts on “Perfektionisme dræber din kreativitet

  1. jeg har i godt 7 år skrevet en ugentlig klumme til vor lokale ugeavis – det startede lidt for sjov og det er stadig i høj grad for sjov og jeg bilder mig ikke ind at det på nogen måde er noget der er på “højt plan” – - men, efterhånden er jeg jo begyndt og blive opmærksom på både sprog og stil – og mine klummer er i dag nok bedre rent stilistisk og sprogligt end de var tidligere – men de er som klummer ikke blevet bedre af det..så, du har så helt ret i det du skriver ovenfor…

    • Hej Hans

      Tak for dit input, jeg er glad for at høre, at du kan relatere til det, jeg skriver. Jeg kan sagtens følge dig – det er ikke nødvendigvis “det perfekte”, der skaber en god klumme, men at vi som mennesker bliver berørt af indholdet og kan identificere os med det. Jeg tror, rigtig mange afholder sig fra at skrive, fordi de føler, det ikke er “godt nok” det, de skriver. Hvor er det ærgerligt.

      Mange hilsner Trine

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>