Læs Springet, hvis du kan lide litterære bøger, hvor der er arbejdet med sproget, og hvor dansekunst og kunstneriske mennesker skildres. Hvis du tidligere har læst 26a af Diana Evans, skal du ikke forvente en bog af samme poetiske kaliber. Springet er mindre formfuldendt, og historien er ikke lige så medrivende. Men stadig værd at læse.

Det bedste ved Springet:

  • Sproget
  • Beskrivelsen af den skrøbelige kunstneriske sjæl og balancen mellem familie og karriere
  • Indsigt i danseverdenen

Det værste ved Springet:

  • Historien fortælles for fragmenteret
  • For lidt dialog
  • Svært at blive “revet med” af historien

Springet af Diana Evans

Slægtsroman

Springet er en moderne slægtsroman. Lucas er midt i tyverne og bor på en lille husbåd i London sammen med sin 4 år ældre søster, Denise, som er er blomsterhandler på markedet i Notting Hill. Det er Denise, der forsørger begge, mens Lucas ikke rigtigt kan tage sig sammen til noget som helst. Først da han åbner en gammel kommode på husbåden, som søskendeparret har aftalt ikke at åbne, opstår der en slags drivkraft i ham: Han vil have svar på alle sine spørgsmål omkring sin far, som han aldrig har kendt.

Faren, Antoney Matheus, var en kendt danser og koreograf i London fra slutningen af 50′erne og frem. Han stiftede en dansetrup, som kaldte sig Midnatsballetten, og som med stor succes optrådte med afrikansk- og caribisk-inspirerede danseforestillinger. Det var herigennem, Antoney mødte søskendeparrets mor, den smukke Carla. Carla døde, mens børnene var små, men hvordan og hvorfor får læseren først at vide i slutningen af romanen, og dette ubesvarede spørgsmål ligger som en gåde gennem hele historien. Det samme gælder faren: Hvor er han blevet af og hvorfor?

Historien fra fortiden

Lucas opsøger et gammelt medlem af truppen, Simone de Laperouse, som fortæller historien om Antoney og tiden dengang. På denne måde får vi også som læsere fortalt historien fra fortiden, og det er denne historie, der er det bærende element i bogen. For det er historien om det sarte og kunstneriske menneske, som lever for sin kunst, men også for anerkendelsen, og som higer efter at blive set. Antoney kan virke irriterende selvoptaget, men samtidigt også spændende og kompleks, og man aner, at det er svært for ham at være menneske. Han forbliver dog efter næsten 400 sider stadig lidt for kompleks og usammenhængende for mig.

Uddrag fra Springet

Bogens styrke er, at den fortællemæssigt springer fra person til person, så vi får et indblik i alle de vigtigste karakterers indre liv og følelser. Og en af de bedste ting ved bogen er, efter min mening, at fortællestemmen ikke begrænser sig til de levendes verden, men også følger personerne i det hinsides. Det kan umiddelbart lyde som noget, der er svært at forholde sig til, når man læser, men på en eller anden måde formår Diana Evans at gøre det subtilt og naturligt. Det virker ret godt.

Forfatteren er selv danser

Diana Evans bruger i høj grad sit eget liv i skrivekunsten og var selv danser, før hun blev forfatter. Hendes debutroman handlede om et par tvillingepigers symbiotiske forhold, hvor hun på samme måde har hentet inspiration i sit eget liv. Hun er selv tvilling, og hendes søster begik selvmord i en ung alder.

Springet er Diana Evans anden roman. Debutromanen, 26a, blev nomineret til og vandt adskillige priser, bl.a. Orange prisen (som nu hedder The Women’s Prize for Fiction) for nye forfattere.

I denne artikel skrevet af Diana Evans kan du læse mere om, hvorfor bogens originaltitel er The Wonder.

 


A little more about Trine Ellegaard...


Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>