Når jeg skriver, går jeg nogle gange i stå. Jeg kigger ud i luften. Jeg kigger på det, jeg har skrevet. Og det er lige som om, at det, der står der, ikke er det rigtige. Ikke favner det jeg vil sige, eller ikke beskriver det klart nok, så min læser vil kunne føle det. […]
Jeg udforsker litteraturens verden i alle dens dimensioner. Jeg læser al den spændende litteratur, jeg kan komme i nærheden af. Jeg skriver tekster. Jeg skriver kærlighedsbreve til bøger og andet, der begejstrer og inspirerer mig. Jeg udforsker mindful skrivning som en tilstand, hvor jeg er tilstede i skrivningen, bruger alle sanser og når ned til dybere bevidsthedsniveauer.
Hvis du heller ikke kan leve uden bøger og den litterære kunstart eller skriver selv, så vær fellow-opdagelsesrejsende med mig her på bloggen. Find ressourcer, få indsigt og få gode tips.
Smuk lille bog med stor virkning. Selv om der ikke bliver sagt meget, siges der alligevel nok til, at man som læser fornemmer både stemninger og spændinger. Tonen forekommer realistisk, og hovedpersonen, Henning, fremstår meget levende lige som resten af bogens personer. Signe Brønserud bruger nogle stærke billeder og metaforer, som alle i virkeligheden handler om livet, og hvordan man lever, hvor svært det er og hvor hulens svært det er at ramme den rene lyd. Hennings forsøg på et bygge et klaver og få det til at stemme er hulens svært - nøjagtigt som at bygge et liv - selv om både Henning og os andre prøver ihærdigt. Skøn bog!
